Forskernummer (研究者番号)

Forskernummeret er en ottecifret kode udstedt via e-Rad, og ingen japansk ansøgning kan indsendes uden et. Hver ansøger og hver medansøger på en ansøgning skal have sit eget.

Det udstedes til en person gennem vedkommendes institution og søges ikke direkte af personen selv. Institutionen registrerer forskeren i e-Rad, og nummeret følger vedkommende livet igennem og flytter med mellem arbejdsgivere, én forsker, ét nummer, permanent.

Det er den nærmeste japanske pendant til PIC og LEAR-ordningen i Europa eller SAM.gov-registreringen i USA: en identitet, der skal være på plads før fristen frem for undervejs. Mønsteret går igen i hvert eneste finansieringssystem, og det er den hyppigste grund til, at en kompetent ansøger ikke kan indsende på dagen.

En institution, der aldrig har været vært for et finansieret projekt, kan bruge uger på at få oprettet sin egen institutionskode og derefter sine forskeres numre. En udenlandsk forsker, der går til en japansk vært, bør spørge på dag ét, om værten allerede er registreret, for svaret afgør, om en efterårsfrist er realistisk.

Nummeret forbinder også registre. Fordi det er stabilt gennem en karriere, kæder det en forskers ansøgninger, bevillinger og rapporter sammen over årtier, og det er præcis derfor, databaserne over bevilgede projekter kan vise, hvad en given forsker har fået midler til at lave.