Konsortieaftale

Konsortieaftalen er en privat kontrakt mellem partnerne. Kommissionen udarbejder den ikke, underskriver den ikke og læser den som regel ikke, men den kræver i de fleste aktioner, at den findes, før tilskudsaftalen underskrives, og den styrer alt det, tilskudsaftalen overlader til jer.

Den dækker styring og beslutninger, hvordan pengene fordeles og efter hvilken plan, hvad der sker, når en partner misligholder eller forlader projektet, ansvar mellem partnerne, fortrolighed og tvistløsning. Frem for alt dækker den immaterielle rettigheder: hvad hver partner bringer ind, hvem der ejer det, projektet frembringer, og hvem der bagefter må bruge det og på hvilke vilkår.

Baggrundsviden og resultater er de to ord, der skal sidde. Baggrundsviden er det, en partner allerede ejer og tager med ind i projektet; resultater er det, projektet skaber. Adgangsrettigheder afgør, hvem der må bruge hvad, både til at gennemføre projektet og til at udnytte resultatet, og en partner, der glemmer at liste en undtagelse, kan finde sin eksisterende patentportefølje inde i adgangsordningen.

Skriv den ikke fra bunden. DESCA er den udbredte model i Horizon Europe, den har valgmuligheder for netop de punkter, konsortier reelt er uenige om, og bruger man den, kender de andre partneres jurister allerede teksten. At forhandle en skræddersyet aftale mellem otte organisationer i tre retstraditioner er, hvordan underskriften skrider tre måneder.

Forhandl den, mens ansøgningen skrives, ikke efter bevillingen. Når pengene er sikre, ændrer incitamenterne sig, positionerne stivner, og projektets startdato nærmer sig uden noget underskrevet. De ubehagelige samtaler (ejerskab, udnyttelse, hvad der sker, hvis det her bliver værdifuldt) er billigst, før nogen ved, om de vandt.