Støtteberettigede og associerede lande

Juridiske enheder etableret i en medlemsstat er altid støtteberettigede og kan altid finansieres. Associerede lande deltager på samme vilkår efter en aftale forhandlet med EU, og deres enheder finansieres nøjagtigt som enheder fra medlemsstater. Listen over associerede lande ændrer sig (associeringer forhandles, suspenderes og genoprettes af politiske grunde) så den tjekkes pr. opslag og huskes ikke.

Der findes en tredje kategori: enheder fra lav- og mellemindkomstlande kan som hovedregel også finansieres, og derfor optræder afrikanske, asiatiske og latinamerikanske partnere jævnligt i Horizon-konsortier, uden at nogen betaler for dem særskilt.

Alle andre må deltage, men finansieres ikke. En organisation fra et højindkomstland uden associeringsaftale kan gå med i et konsortium, bidrage til arbejdet og stå i tilskudsaftalen, men den dækker sine egne omkostninger, enten af eget budget eller fra sin egen regerings parallelle ordning. Nogle lande driver netop sådanne ordninger til formålet.

Det er ENHEDENS støtteberettigelse, der tæller, ikke menneskenes nationalitet. En virksomhed etableret i en medlemsstat er støtteberettiget, uanset hvem der ejer den, og hvilke pas medarbejderne har; et datterselskab etableret uden for er ikke støtteberettiget, blot fordi moderselskabet ligger indenfor. Etablering betyder en juridisk enhed med adresse og registrering, ikke et salgskontor.

Nogle emner begrænser deltagelsen yderligere af strategiske grunde (sikkerhed, rummet, kvante, visse digitale og forsvarsnære områder) ved at begrænse kontrollen med deltagerne eller udelukke ikke-EU-enheder fra dele af arbejdet. De betingelser står i emneteksten og de generelle bilag, de går forud for hovedreglen, og de tjekkes ved valideringen frem for at blive diskuteret ved evalueringen.