Ansøgning i to trin

Et opslag i to trin beder først om et kort oplæg (ofte 10 sider) der evalueres på et reduceret sæt kriterier, som regel excellence og effekt. De, der går videre, inviteres til at indsende en fuld ansøgning flere måneder senere, op mod de samlede kriterier.

Indsatsprofilen er tiltrækningen. Ti sider er fjorten dages arbejde for et lille hold frem for et kvartals, og konsortiet behøver ikke at være samlet for at skrive dem. For en organisation, der vil afprøve, om en idé har hold, er det den billigste rigtige tilbagemelding, der findes.

Typisk inviteres omkring en tredjedel af ansøgningerne fra første trin videre, men forholdet varierer fra emne til emne. At komme gennem trin et er reel fremgang og ingen garanti: trin to er konkurrencepræget i sig selv, og ansøgninger afvises der rutinemæssigt.

Fælden er springet mellem trinnene. Den fulde ansøgning har frist måneder senere, og det konsortium, oplægget beskrev, forventes i alt væsentligt at være det, der indsender. Partnere driver væk, prioriteter skifter, og en trin to-ansøgning, der stille skifter halvdelen af sine partnere ud, inviterer til spørgsmål om, hvorvidt det vurderede koncept overlevede.

Skriv trin et som en sammenpresset udgave af den rigtige ansøgning frem for som en teaser. Eksperterne på trin to ser ofte det, du indsendte på trin et, og en fuld ansøgning, der har skiftet retning mellem de to, læses som opportunisme frem for som udvikling.