Enhedsomkostninger

En enhedsomkostning er et fast beløb pr. enhed af noget, pr. forskermåned, pr. persondag, pr. dyr, pr. adgang til en infrastruktur. Du opkræver antallet af enheder ganget med satsen, og du dokumenterer enhederne frem for forbruget.

Det fjerner en hel kategori af administration. Der er ingen bilag at afstemme, ingen afskrivningsplaner, ingen rekonstruktion af, hvad en måned af en persons tid egentlig kostede. Det, du skal kunne vise, er, at enhederne fandt sted: at forskeren var ansat og arbejdede de anmeldte måneder, at prøverne blev behandlet, at adgangen fandt sted.

Marie Skłodowska-Curie Actions er bygget på det, og derfor er de administrativt den letteste del af Horizon Europe. Tilskud til leveomkostninger, mobilitet og familie er enhedsomkostninger justeret med en landekoefficient, og ingen indsender en lønseddel for at begrunde dem.

To særtilfælde går igen. SMV-ejere og fysiske personer uden løn (en stifter, der tager udbytte frem for løn) har ingen personaleomkostning at opkræve, så en enhedsomkostning fylder det hul, der ellers ville lade deres tid stå ufinansieret. Internt fakturerede varer og ydelser kan opkræves til en enhedsomkostning beregnet ud fra tilskudsmodtagerens eget omkostningsregnskab, og det er sådan, fælles faciliteter afregner med projekter.

Satsen kan være gunstig eller ugunstig i forhold til det, du reelt bruger, og du bærer forskellen begge veje. Det er handlen: sikkerhed og lav administration til gengæld for at acceptere en pris, du ikke selv har sat.