Mellemliggende og endelige udbetalinger

Efter hver afrapporteringsperiode indsender konsortiet sin faglige rapport og sine regnskaber, Kommissionen vurderer dem, og der følger en mellemliggende udbetaling for de omkostninger, den godkender. Vurderingen tager normalt omkring 90 dage fra modtagelsen, og den standser, hvis rapporten er ufuldstændig, eller hvis der stilles spørgsmål.

Udbetalingerne har et samlet loft før afslutningen. Forfinansiering plus alle mellemliggende udbetalinger kan ikke overstige 90% af det maksimale tilskudsbeløb, så en fast andel af bevillingen udbetales først, når projektet er slut og den endelige rapport er godkendt. Den sidste skive finansierer konsortiet selv hele vejen.

Den ENDELIGE udbetaling gør saldoen op: samlede godkendte omkostninger gange finansieringssatsen, minus alt det, der allerede er udbetalt, plus tilbagebetalingen af det beløb, der blev holdt tilbage til den gensidige forsikringsordning, hvis der intet skyldes. Den kan også være nul eller negativ, hvis tidligere udbetalinger oversteg det, de godkendte omkostninger berettiger til, og så kræves pengene tilbage.

Afviste omkostninger er den hyppigste årsag til en ubehagelig slutopgørelse. Omkostninger, der underkendes i en tidlig periode, kræves som regel ikke tilbage med det samme; de reducerer saldoen til sidst, hvilket betyder, at et konsortium, der har brugt op mod et tal, det troede var godkendt, opdager korrektionen på det tidspunkt, hvor der ikke er mere at justere med.

Likviditetsplanlægning for et flerårigt EU-projekt forudsætter derfor: et forskud i starten, et langt hul, periodiske udbetalinger der halter seks til ni måneder efter forbruget, og en slutopgørelse der kan komme et år efter, at arbejdet sluttede. Organisationer, der ikke kan bære det hul, bør være partnere med små budgetter frem for koordinatorer.