Bidrag in natura

Et bidrag in natura er en ikke-kontant ressource, der tæller med i projektet: medarbejdertid ingen fakturerer, brug af udstyr eller faciliteter, donerede ydelser, materialer stillet gratis til rådighed. Det er måden, en organisation bidrager på uden at overføre penge.

Om det tæller med i et krav om medfinansiering, afhænger helt af programmets regler, og systemerne er markant uenige. Nogle accepterer bidrag in natura frit, nogle kun fra bestemte kilder, nogle kræver, at en fastsat del af bidraget er KONTANT, og nogle accepterer det slet ikke. Koreas nationale F&U-programmer er et klart eksempel på kontantkravet, der fanger ansøgere, som havde budgetteret med forskertid.

Værdisættelsen skal kunne forsvares og dokumenteres. Medarbejdertid værdisættes til den faktiske lønomkostning, ikke til kommercielle takster; brug af udstyr til afskrivning eller en fastlagt intern sats; donerede ydelser til det, en tilsvarende ydelse ville koste. Optimistisk værdisættelse er den hyppigste anmærkning på området.

Det samme bidrag kan ikke tælle to gange. Tid, der allerede er belastet en anden bevilling, eller allerede talt med som matchning et andet sted, er ikke til rådighed her, og revisorer afstemmer på tværs af bevillingsgivere netop derfor.

Få afklaret behandlingen, før du bygger budgettet på den. At opdage efter bevillingen, at dit bidrag skulle have været kontant, er et problem uden billig løsning, og det er en rutinegrund til, at organisationer springer fra mellem udvælgelse og underskrift.